Beskrivelse til hjemmesiden – Spiren
Målet med Spiren er at øge elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen, ved at tage udgangspunkt i elevens styrker og udfordringer og arbejde ud fra konkrete mål, som er med til at styrke og understøtte elevens trivsel og udvikling. Eleven skal gerne indsluses tilbage i egen klasse igen efter et forløb.
Målgruppen er alle elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse. Alle kan indstilles til Spiren, da det er skolens mellemform og tilbud. I Spiren er der plads og tid til de elever, som i en kortere eller længere periode har udfordringer med at være i en almindelig klasse. Der kan laves indstillinger både på individ- og klasseniveau.
Indsatser/tiltag i Spiren kan være:
● Social støtte i form af bl.a. trivselssamtaler til elever, der er på vej mod eller som allerede er i mistrivsel eller elever, der er på vej til skolevægring.
● Regulering af nervesystemet gennem aktiviteter, mindfulness, sorg- og skilsmissegrupper m.m.
● Særligt tilrettelagte indsatser eller undervisning enten på klasseniveau eller med den enkelte elev, når der opstår bestemte udfordringer i klassefællesskab, mobning eller mistrivsel.
● Et puste/pauserum til de elever, der har udfordringer og et behov for at komme et sted, hvor der er voksne, der kan lytte og vejlede.
● En faglig tilgang: Lektiehjælp til elever, der kan have faglige udfordringer og har brug for et sted at arbejde.
Rollefordeling og samarbejde
På Sofi endalskolen har vi et team, der varetager Spiren som deres primære opgave. Det er trivselsteamet, men der er også andre lærere og ledelse, som har timer i Spiren.
Trivselsteamet varetager indstillingerne, samarbejder og har kontakt med årgangsteams og lægger deres timer primært i Spiren. Årgangsteamet har den primære kontakt til forældrene i forbindelse med barnets forløb.
Evaluering og opfølgning Eleverne er som udgangspunkt tilkoblet Spiren i seks til otte uger. Hvis eleven har behov for yderligere, skal teamet i samarbejde med vejlederen planlægge det videre forløb. Evalueringen kan ske på teammøder eller på et møde sammen med forældrene, ellers gives der en videreformidling af årgangsteamet til forældrene efter endt forløb.