Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Profil

 

Skolens værdigrundlag

Det er skolens opgave i sin undervisning, skolefritidsordning (DUS) og øvrige virksomhed at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Derfor lægges der vægt på oplysning om tilværelsen, om samfundets indretning, naturen og historiens gang.

Skolen skal styrke børnenes undren og spørgelyst og deres lyst til at lære.

Den skal vise dem, at de kan udvikle holdninger og træffe valg, der hænger sammen med personligt tilegnede værdier.

Skolen skal være for alle uanset baggrund, evner og anlæg.

Undervisning og opdragelse skal supplere hinanden, og det forudsætter skolens og forældrenes aktive medvirken og samarbejde, ligesom det kræver gensidig respekt mellem skole og hjem.

Skolens hele virksomhed skal sikre, at alle elever kan erhverve sig faglig ballast, der giver dem mulighed for fremtidig uddannelse, erhverv og et aktivt fritidsliv.

 

Skolens målsætning

Lokalsamfundet skal være en naturlig del af skolens virksomhed, som bygges på dansk kultur og tradition. Med afsæt i den lokale forankring inddrages nationale og internationale kulturer.

I hele skolens dagligdag skal der lægges vægt på den grønne dimension for at bibringe eleverne forståelse for menneskets samspil med naturen.

Handleplaner udarbejdes på IKT-området, og eleverne skal lære kritisk stillingtagen til brugen heraf.

I hele skolens virksomhed skal der gives mulighed for, at de praktiske og musiske kompetencer styrkes.

Elevernes indflydelse på, og medansvar for undervisningens indhold og tilrettelæggelse og deres aktive medleven i undervisningen er afgørende for resultatet. Der skal derfor anvendes forskellige arbejdsformer med udgangspunkt i klassens og det enkelte barns muligheder.

Skole og hjem har et fælles ansvar for den enkelte elevs læring, adfærd og klassens sociale liv.

Forældrene inddrages i evaluering af elevens sociale og faglige udbytte af undervisningen.

Sofiendalskolen skal være et sted, hvor både elever, lærere og pædagoger kan få mulighed for at udvikle sig. Skolens medarbejdere skal derfor til stadighed forholde sig aktivt til deres virksomhed.

Skole-/hjemsamarbejdet bygger på åbenhed og respekt for parternes forskellige opgaver og ansvar. Dette opnås gennem en tæt forpligtigende dialog og gensidig information.

Medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer sikres gennem en tidssvarende personalepolitik og gennem videreuddannelse.

Elevernes og medarbejdernes arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for den daglige undervisning. Elever, lærere og pædagoger samarbejder derfor om at etablere miljøer, der skaber en inspirerende og tryg atmosfære i sunde og smukke omgivelser.

 

De enkelte fag

Skolen anvender ministeriets vejledende læseplaner.

 

Skolens indsatsområder

Sofiendalskolens aktuelle fokuspunkter er :

  • Læringskultur
  • IT og e-learning
  • integrationsindsatsen
  • DUS - skolens fritidsdel

 

Skolens organisation 

Sofiendalskolen er organiseret i afdelinger for

  • indskolingen (0.-3. årgang)
  • mellemgruppen (4.-6. årgang)
  • udskolingen (7.-9. årgang)
  • ADHD afdeling

Lærere og pædagoger arbejder i selvstyrende årgangsteam.

 

Skolens dagligdag

Formiddagen består af to moduler og eftermiddagen af to moduler.

Elevpauser med mulighed for at købe mad:

  • 09.30-10.00
  • 11.30-12.05

En del af skolens idrætsundervisning finder sted i Skalborggårdhallen, da skolen ikke selv råder over tilstrækkelige idrætsfaciliteter.

 

Traditioner

  • fælles morgensang for 0.-6. årgang hver 14. dag, evt. også med 7.- 9. årgang
  • klasseoptræden ved morgensangen mellem de to sange, der forberedes og synges af alle deltagerne
  • skolefest torsdag i uge 40
  • emnedage i forbindelse med skolefesten
  • motionsløb for alle elever før efterårsferien, fredag i uge 41
  • gudstjeneste u Skalborg Kirke sidste dag før juleferien
  • fastelavnsfest i februar måned
  • venskabsdag for hele skolen tirsdag i uge 12
  • fælles morgensang for alle sidste skoledag før sommerferien
  • 5.-8. årgang overnatter én gang pr. skoleår i Hasseris skolernes lejrhytte i Hals
  • emneuger o.l. afholdes af det enkelte årgangsteam eller afdelingen i løbet af skoleåret

 

Sofiendalskolens ordensregler

På Sofiendalskolen forventer vi:

  • at alle skal kunne færdes frit til og fra skole
  • at alle skal vise hensynover for hinanden
  • at alle behandler skolens meterialer og bygninger ordentligt

Som elev på Sofiendalskolen har du mulighed for:

  • at lege og spille bold på anviste steder
  • at opholde dig inde i frikvarterene
  • at stille din cykel/knallert på mærmere anvist sted
  • at benytte pædagogisk servicecenter med tilhørende udstyr i åbningstiden

 

Eventuelle særlige undervisningstilbud

 

Til børn med indlæringsproblemer

Tidlig læsehjælp fra 1. årgang.

 

Til børn med fysiske problemer

Motorisk træning fra 0. årgang.

 

Til tosprogede børn

Dansk som andetsprog til elever med behov derfor.

 

Til børn med adfærds- og trivselsproblemer

Gennem skolens kompetencecenter.