Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sundhedsplejen

Skolesundhedsplejens tilbud omfatter alle elever fra børnehaveklasse til 9.klasse.
Formålet med skolesundhedsplejerskens arbejde er, at forebygge og fremme børns sundhed og trivsel i samarbejde med forældre, skolens personale og andre relevante fagpersoner.

I skoleforløbet kan der være følgende tilbud:

Børnehaveklassen
Her inviteres forældrene sammen med deres barn til indskolingsundersøgelsen, der består af:

  • En høreprøve, en synsprøve, en farvesynstest samt måling af højde og vægt.

  • En samtale om barnets sundhed og trivsel.

1. klasse
I 1. Klasse inviteres forældrene igen sammen med deres barn til en undersøgelse. Undersøgelsen består denne gang af:

  • En synsprøve og måling af højde og vægt

  • En samtale om barnets sundhed og trivsel.

2., 3. og 4. klasse
På disse klassetrin består vores tilbud af:

  • Sundhedssamtale/sundhedsundervisning tilpasset barnets alder , samt barnets og  forældrenes ønsker.

  • En synsprøve

5., 6.,7. og  8. klasse
Sundhedssamtale/sundheds- og seksualundervisning, herunder pubertetsudvikling.

  • Undervisningen tilpasses barnets alder samt barnets og forældrenes ønsker.

  • En synsprøve.

9. klasse

  • En sundhedssamtale, bl.a. i forbindelse med erhvervsvalg.

  • En høreprøve, synsprøve og en farvesynstest.

  • Børne- ungelægen foretager udskolingsundersøgelse og -samtale i 9. klasserne

I 2., 4.. og  7. klasse tilbydes ikke alle børn et rutinemæssigt besøg hos skolesundhedsplejersken, men det er altid muligt at få en konsultation ved behov.

Børn og forældre er altid velkomne til at kontakte sundhedsplejersken på skolen vedrørende tvivlsspørgsmål angående barnets sundhed og trivsel.

Skolesundhedsplejerskens træffetider:

Sundhedsplejerske Christina Johansen
Mandag, torsdag og fredag
Tlf. 2520 8070

Specialklasser:
Børn i specialklasserne får tilbud om sundhedssamtale og undersøgelse ved skolesundhedsplejersken.
Børne- og ungelægen ser selv alle "nye" børn i specialklasser.

Børne/ungelægerne fungerer som konsulenter i lægefaglige spørgsmål og kan inddrages i sundhedsundervisning og i forhold til den enkelte elevs sundhed og trivsel.

Forældre, elever og lærere selv kan tage kontakt til børne/ungelægerne eller sundhedsplejersken kan formidle en kontakt.

Børne/ungelæger:

  • Birgitte Holsteen

Find information om sundhedsplejen fra Aalborg Kommune her.